Electronic CPH
← All events

Event

Sonicfest

Roachii / Signal / Kofi Ramsing / dj <3gap

Date & time
Tuesday 1 September 2026
15:00
Venue
Pumpehuset · Byhaven
Studiestræde 52, 1554 København V (opens Google Maps in a new tab)
Genre
Electronic / Other

About

Roachii byder velkommen til deres dyrehandel. Her kravler kakerlakkerne på væggene, kaninerne danser, kattekillinger har telefoner, og en ugle kigger på dig, som var du tyggegummi med jordbærsmag. Fra butikkens højttalere strømmer hårde, metalliske beats og mens lyse, skingre stemmer kalder dit navn. Signal laver elektronisk pop, med et mål om en dag, at komme i højskolesangbogen. De rammer et univers hvor skrøbelighed og styrke mødes. Forsanger Sebastian leverer vokal med nærvær og nerve, mens Oskar og Augusts produktioner pulserer under overfladen - detaljerige, drømmende og dragende. Kofi Ramsing eksperimenterer med popmusik i spændingsfeltet mellem følelse, kaos og eufori. Med rødder i både Danmark og Ghana bygger han et lydunivers med storladne melodier, elektroniske produktioner og internetkultur, som smelter sammen til en nostalgisk og fremtidsrettet feeling. dj <3gap spiller cute, fun and lolz tunes der smager lidt af sommer. det er housy, det er loungy og det er go’e vibes for alle cuties<333 Anna 3llinor bevæger sig i spændingsfeltet mellem alternativ pop, euforisk elektronisk musik og drømmende synths med en sans for stemninger, der både forener og sætter fri. Hendes set er bygget på følelsen af bevægelse - som en flok vildheste på vej gennem et åbent sommerlandskab, hvor melankoli og eufori løber side om side. Et moment, hvor relationen mellem DJ og publikum bliver både nærværende og frigørende, så man for en stund kan glemme sig selv og give sig hen til et fælles "prust", før næste galop. Den 1. september er der fri entré, når Sonicfest rykker ind i Byhaven og præsenterer Roachii, Signal, Kofi Ramsing, dj <3gap og DJ Anna 3llinor. Vi åbner kl. 15.00 og musikken starter med det samme. Yeerro serverer lækre gyros fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Times shown in Europe/Copenhagen. Details are drawn from official and verified sources — if something here looks wrong, let us know.